Nordbyens Skolemad
Velkommen til Nordbyens Skolemad

Vedrørende ophør af skolemadordning

Kære samarbejdspartner

Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Nordbyen Skoleordning har truffet beslutning om at indstille produktionen af skolemad med virkning fra det nye skoleår. Det betyder, at vi desværre ikke genoptager leveringen af skolemad efter sommerferien.

Beslutningen er truffet efter grundige overvejelser. De seneste års markante stigninger i råvarepriser, energiomkostninger og øvrige driftsudgifter har gjort det økonomisk uholdbart at videreføre ordningen på et niveau, som lever op til vores krav om kvalitet og service.

En fortsættelse af ordningen ville nødvendiggøre betydelige prisstigninger på den mad, eleverne køber. Vi vurderer imidlertid, at priserne allerede ligger på et niveau, som er tæt på grænsen for, hvad der er rimeligt og tilgængeligt for familierne. Derfor har vi valgt at afslutte ordningen frem for at hæve priserne yderligere.

Vi er oprigtigt taknemmelige for det gode samarbejde og den tillid, I har vist os gennem årene. Det har været en stor glæde at bidrage til elevernes hverdag, og vi sætter stor pris på den opbakning, vi har mødt fra både skoler, medarbejdere, elever og forældre.

Vi beklager de gener, denne beslutning måtte medføre, og håber, at I finder en god og holdbar løsning for jeres skole fremadrettet.

Endnu en gang tak for samarbejdet. Vi ønsker jer alt det bedste for fremtiden og håber, at vores veje måske krydses igen.

Med venlig hilsen

Dennis
Nordbyen Skoleordning